Keramik
Jeg arbejder med ler brændt som stentøj eller brændt med Rakuteknik.
Raku er en gammel japansk brændingsteknik der udspringer fra zen-buddismen.
Raku har det karakteristika at glasuren er krakeleret og sort i krakeleringen. Krakeleringen fremkommer ved at emnet tages ud af ovnen idet glasuren smelter, og derved afkøles kraftigt, hvorefter emnet kommes i savsmuld og en reduktion opnås.
Reduktionen gør skærven i emnet sort, emnet er ikke sodet, men fravær af ilt og høj temperatur gør skærven sort uanset ler type.
Emnet deformeres ofte i brændingsprocessen og revner kan opstå. Dette set ud fra en zen buddistisk opfattelse gør kun udtrykket smukkere, da det tilfældige og ukontrollerbare bør værdsættes.
Jeg inspireres af naturen og mennesket og det formsprog mennesket brugte inden skriften.
Keramik fødes af ilden.